Da jeg hørte mig selv sige til en klient der ønskede at tabe sig, at det jo egentlig ikke var så svært, man skulle bare gøre sådan og sådan, gik det op for mig, at det kunne jeg jo også bare selv gøre (!)

Der skete et skift med min vægt, da jeg for en del år siden syntes, at jeg skulle begynde at sige ja fremfor nej. Der var en populær metode på det tidspunkt, med to dages faste og de øvrige dage bare spise hvad man havde lyst til. Måske husker du den?

Den væltede mit ellers ret sunde og virkningsfulde spisemønster, der havde ført til en meget stabil vægt i rigtig mange år. Med stor bevidsthed om, hvad jeg spiste hvornår, og hvor meget.

Problemet er egentlig slet ikke min vægt

Det er min utilfredshed med min vægt.

Jeg så billeder af mig selv, som med stor tydelighed viste, at jeg vejede en del mere, end jeg havde lyst til.

Jeg købte bukser med elastik i taljen. Og købte hellere bluser, for jeg havde en forventning om, at vægten skulle ned, og så ville jeg ikke investere i bukser, som lige om lidt var for store…(!)

Bottom line – problemet var ikke min vægt, men hvor meget min vægt fyldte i mit hoved. I en del år. Og ikke for noget godt.

Og det er det helt store problem. For vores tanker og følelser påvirker hele vores system. Og da jeg havde en vægt, jeg følte mig tilpas med, fyldte den ikke negativt i mit hoved. Den fyldte faktisk slet ikke.

Vendepunkter er der mange muligheder for i livet

Mine egne ord til min klient, blev vendepunktet for mig. Hvor jeg begyndte at tage min utilfredshed med min vægt alvorligt, og handle fremfor blot at tænke.

Og nu kan se mig selv i spejlet uden at være utilfreds. Kan købe bukser der sidder pænt, flere størrelser mindre end før.

Og uden det var store besvær, for jeg vidste jo godt, hvad der skulle til.

Det krævede blot en beslutning.

En beslutning om at tage mig selv alvorligt.