Clairvoyante evner har Camilla haft siden sin barndom, og aftenen før ulykken havde hun en forudviden om, at noget ville ske. Chokket dagen efter gjorde, at hun ikke længere kunne ignorere sine evner, og hun søgte hjælp til at lukke ned.
Det gik helt anderledes.
Skal vi vælge det, der kalder, eller det, vi kender?
Universet ved det godt. Og lytter vi ikke første gang, må det tale tydeligere.
I Camillas tilfælde var det en succesfuld karriere som chefdesigner, det var svært at sige farvel til. Så hun tog sig sammen og ignorerede tegnene på, at det ikke var godt for hende, og blev ved alt for længe. Og det fik konsekvenser.
Lyt til den indsigt der baserer sig på erfaring fra levet liv, fra konsekvenserne af ikke at tage beslutningerne i tide, og erhvervet visdom på mange planer.