Fra, med egne ord, at være som en forvokset teenager, der foer hvileløst rundt og søgte underholdning, fest og farver, til i midt 30´erne at få det, Alberthe idag kalder en åbenbaring, der førte i en helt ny retning.
Tiltrods for et ansvarsfuldt job som politiassistent, flygtede Alberthe fra enhver snert af overordnet ansvar – også for hende selv. Ligesom skyld blev placeret andre steder – udenfor hende selv.
Det er beretningen om at vælge at blive voksen.
Alberthe kalder det den længste rejse – den, der går fra hoved til hjerte. For os alle.
Få også Alberthes anekdote om de to søstre på hhv 74 og 78 år, der (stadig) slås om "den røde brandbil i sandkassen".