Hvordan ved du, om du er depressiv?

Da jeg var ganske ung, og netop havde født min ældste datter, fik jeg en fødselsdepression. Ingen opdagede det, heller ikke jeg selv. Det var ikke noget, man var opmærksom på dengang. Men jeg husker tydeligt, hvor svært det var bare at komme ud af sengen.

Og oplevelsen af en traumatisk fødsel, der bare kørte i ring i mit hoved og i min bevidsthed, som noget jeg heller ikke kunne komme ud af. Jeg fortalte den samme historie igen og igen, som en ubevidst måde at bearbejde oplevelsen på.

 

I dag ved jeg, det var en depression. Og at den “forsvinder” fra min bevidsthed på et tidspunkt af sig selv. Men den forsvinder aldrig fra min underbevidsthed af sig selv.

Min depression var forbundet med det chok jeg fik, og havde en tydelig forbindelse til en traumatisk oplevelse.

Det er ikke altid årsag og virkning kan forbindes så konkret. Men forbindelse er der altid.

Hvor alvorligt er det egentlig - det, du oplever?

På vejen mod depression er der mange mindre skridt, og det kan være svært at vide nøjagtigt hvor vejen, du er på, egentlig fører hen.

Men noget af det, der sladrer, er din oplevelse af dit liv.

 

Giver livet mening? Ikke kun logisk – når du tænker over alt det, du har grund til at glæde dig over. Men glæder du dig i virkeligheden? Kan du mærke det?

 

Er du engageret, energisk og har masser af overskud, eller er du mere opgivende og ligeglad med ting, der før betød noget for dig? Har det betydning, om du er tilstede eller ej? Oplever du, at du har værdi?

 

Depression betyder, at have de-pressed – undertrygt – sine følelser. Og når de er undertrygt i en grad der er alvorlig, og måske har stået på længe, er du er kommet langt væk fra dig selv. Du har mistet forbindelsen til din indre kerne, til din essens.

Til livsglæden, til tilliden til dig selv og til livet. Til berettigelsen. Til følelsen af at høre til.

Eller er på vej til det.

 

Følelser er liv. Når du mærker dem, mærker du livet. Når de er alt for overvældende og farlige til, at du igennem livet har turdet mærke dem, er det ikke ensbetydende med, at de er væk. Det er kun dig, der er smuttet væk.

 

Flugten væk fra følelserne går op til hovedet. Hvor du forsøger at leve livet ved at tænke dig til det. Her erstatter kontrol, præstation og perfektion følelsernes rolle som vejviser.

 

Det bliver det, du gør, der giver dig værdi som menneske. Ikke det, du er. Og du bliver måske ufleksibel og dømmende overfor dig selv og andre.

 

Demens er, i min optik, flugtmanøvrens yderste konsekvens. Der er forskning der viser, at tidligt demente ofte har oplevet stor sorg i deres liv.

 

Vi kan som voksne godt tåle at mærke vores følelser.
Det, vi ikke kan tåle er at undertrykke dem.

 

Derfor er det vigtigt, vi tager dem alvorligt. At vi vikler os ud af negative følelser, så livet kan flyde frit. I os og omkring os.

Giv mig dit nummer og bliv ringet op

Overvejer du et forløb her hos mig?

Jeg tilbyder en vejledende og afklarende samtale pr telefon med mig. Ring til mig, eller giv mig dit nummer, så ringer jeg til dig.