Frygt er en beskyttelse, et instinkt der skal passe på dig. Det er den samme frygt, du måske genkender fra børn, der er bange for at spise mad, de ikke har prøvet før.

Trygheden ved det kendte, selv når det kendte er dårligt, kommer fra fortiden. Du ved, hvad du har og ikke hvad du får. Den slags tanker og følelser er fortiden ekspert i, og de er møntet på at holde dig, hvor du er.

For det fortiden indeholder, har du allerede overlevet.

Fortiden kan samtidig være et fængsel, hvis du følger den uden at være bevidst om, at DU i dette NU har mulighed for at skelne mellem frygt og sandhed.

Fortiden taler typisk fra et sted, der begrænser dig. Den siger nej. På alle tænkelige måder. Den er bange for forandringer, for hvor vil en forandring føre hen? Hvad vil den indebære for dig og for alle omkring dig?

Det er den frygt, du er nødt til at overhøre, når du vil skabe en fremtid, der ikke er en gentagelse af fortiden. Den, der automatisk dukker op og fortæller dig, at du ikke har tid, at det ikke skal være nu, at du ikke har råd, eller hvad den nu vil have dig til at tro på.

Men en ny fremtid, der tillader dig at være dig selv med alt, hvad du indeholder af saft og kraft og evne til at lade livet lykkes, kommer sjældent for tidligt. Alt for ofte for sent.

At vikle dig ud af fortidens negative og begrænsende indflydelse på din nutid, er forudsætning for at forbinde dig med den sande udgave af dig.

Forbundet med dig selv, kan du træffe valg der er mere rigtige, og folde en ny fremtid ud der er meningsfuld for dig.

Ægte tillid – til dig selv og til livet, er altid stærkere end fortidens frygt. Når den kommer fra et sandt sted, du kan stole på.