Det var en samtale med mit barnebarn på 9 år, der satte mig på sporet af dagens tekst. Samtalen handlede om cola.
Han sagde, hvor glad han var for, at jeg havde helt almindelig cola og ikke cola zero, for, som han sagde, den havde de fleste, og han syntes den havde en bismag.
Det førte til en samtale om ting, der giver sig ud for at være noget, som de ikke er.
For der er selvfølgelig sukker i cola zero, det er bare et kunstigt frembragt produkt som, naturligt nok, giver en bismag.
Og måske er det ovenikøbet giftigt. Hvem ved.
Derfra kom vi til at tale om plastik med læder look. At noget giver sig ud for noget, det ikke er, er en af mine absolut yndlingsaversioner.
Og siden spekulerede jeg på, hvorfor jeg egentlig har det sådan?
Og så dukkede der mennesker op i min bevidsthed.
Blandt andet en tidligere kollega.
Hun var altid overvældende venlig og imødekommende overfor mennesker, jeg vidste, hun ikke brød sig om. Da jeg spurgte hende, var hun helt bevidst om sit motiv. Nemlig at skjule sine sande følelser under et tykt lag “sukker”, så de ikke opdagede dem.
Uanset om det var for egen vindings skyld, eller det var at hensyn til dem, der blev “sukret ind”, så er der bare et problem.
Det allervigtigste for os selv og verden er, at vores tanker, følelser og handlinger er i overensstemmelse med hinanden. Det skaber balance i os og omkring os.
Betyder det, at du skal være grov og uforskammet overfor andre mennesker, hvis det er sådan du tænker og føler?
Nej.
Det betyder, at hvis du ikke formår at være høflig og ikke dømmende overfor andre, men reagerer negativt, er det en god idé at forholde dig til dine reaktioner. For reaktioner handler altid om noget i dig, der ikke er blevet set.
Ved at få øje på det, der ligger skjult i mørket i din indre “kælder”,
får du ny indsigt i dig selv. Ved at bearbejde det, bringer du dig højere op i lyset,
hvor udsigten er langt bedre.
Heroppefra er der ikke længere noget, du behøver at skjule. Du kan bare være dig.
Autentisk, ægte og uden bismag – som den rigtige cola.
Kontakt
Akademiet for Livsmestring
Masnedøgade 2d, st tv
2100 København Ø
Find ud af hvor i dit liv du er utro
mod dig selv
Den giver dig svar på hvordan det påvirker dig selv og dine relationer, og hvordan du kan opdage det.
PS. Den koster kun din email og du får samtidig fri adgang til mit inspirerende nyhedsbrev,
som du let kan framelde dig.