Intuitiv viden har jeg haft så langt tilbage, som jeg husker. Og den er en del af forklaringen på, at jeg er et sort får. For andre tanker og anderledes ideer fører væk fra mængden og den slagne landevej, og i retning af noget, der endnu ikke er en del af vores fælles bevidsthed.

Men de, der går vejen først, som får ideer og ser muligheder der endnu ikke er alment kendt og accepteret, vil typisk også skulle stå på mål for noget, der endnu ikke er helt konkret.

Så er det nemt at blive det sorte får. Den, som truer det bestående og kendte, er også den, der ikke passer ind.

Da jeg blev lærer for nu mange år siden, var det med en sådan indre viden. Den var ikke engang helt konkret for mig selv, og det gjorde det også svært at videregive. Men det var helt overordnet klart for mig, at jeg kom for at skabe noget helt nyt. Ikke for at gentage noget gammelt. For hvis noget trænger til fornyelse, er det den skole, vi byder vores børn.

Og jeg skabte vejen, mens jeg gik. Måden jeg gjorde det på, var ved at lytte til den næste inspirerede tanke der kom, og så blot følge den op med handling. Og det er først nu, imens jeg skriver dette, at det står klart for mig, hvor spirituelt det var i sin kerne.

At hele min undervisning og opfattelse af eleverne, deres evner og muligheder var meget anderledes, stod hurtigt klart for mig. For min tilgang medførte et hav af protester, både fra nogle af de andre lærere og fra nogle af forældrene.

Det var ikke mit arbejde, der var årsagen. Hvilket jeg jo egentlig syntes, kunne have været givende. Det var mig som person der blev angrebet.

En kollega syntes, jeg hørte til på en privatskole, hvilket hun ikke mente positivt, men sikkert havde ret i. Og nogle af forældrene viste sig at have meget begrænsede forventninger til deres eget barn. Sjovt nok.

Det at gribe ting an på nye måder, er ikke lige populært i alle kredse. Og slet ikke i lærerkredse.

Livet som sort får er som sådan krævende, og ikke for de fleste. Medmindre, du ikke er et rigtigt sort får, og derfor lader dig underminere af andres opfattelse og tilpasser dig mængden, så er det ofte en både ensom og udskældt position.

Men den er livsforandrende og visionær. Ikke kun for dig. Også for de andre. Selv når de endnu ikke ser det, eller forstår det. Du skaber ringe i vandet, der forplanter sig ud i øget kollektiv bevidsthed. Du skaber veje, som andre kan følge.

Det er værd at gøre, selv når du må gøre det alene. Og selv når anerkendelsen lader vente på sig.

For det er vilkårene for et sort får.