KLUMME

Har du tal på, hvor mange gange du har deltaget i et middagsselskab, fordi du følte dig forpligtet til det? Eller hvor meget du skulle gå på kompromis med dig selv for at gøre det. Og bebrejdelserne der fulgte, når du gik tidligt hjem, og ikke levede op til forventningerne.

Det kostede dig alt for mange resurser blot at være tilstede, men at melde fra ville have skabt en åben konflikt. Det var af samme årsag du blev inviteret, ikke fordi du var ønsket, men for at undgå at konflikterne blev for åbenlyse.

Se det for dig som en teaterforestilling. Hvor alle spiller et spil for at undgå at noget, der er mere uforudsigeligt og ukontrollabelt, skal blive synligt.

Det er vist en meget almindelig spillet forestilling. Der er altid en, der har rollen som det sorte får, og det er netop den rolle, der gør usynligt synligt. Ofte en lidt utaknemmelig rolle, som er underkendt men vigtig.

Rollen som sort får ser måske enkel ud. Men den er ret krævende, og ikke for de sarte. Men det er ikke en rolle vi vælger, det er en vi ikke kan undgå. Det er rollen som den, der ikke passer ind, den der er anderledes, den der bliver udelukket, talt om bag sin ryg, gjort forkert og utilstrækkelig. Når vi har den rolle, kan vi enten gå ned med flaget, gå på kompromis med os selv, eller arbejde på at blive tro mod os selv. Det er vores valg.

Det er familiens , skolens eller arbejdspladsens sorte får, der viser, hvad der spiller en usynlig rolle under overfladen. Det sorte får der sensitivt fornemmer undertoner, og som med sin evne til at være et udtryk for det, der fornemmes, aktiverer en underliggende dagsorden.

For det er rollen som sort får, der viser bagsiden af medaljen. Det, der ikke fungerer. Vi sorte får fremhæver med vores blotte tilstedeværelse konflikterne, de negative mønstre samt de værdier og overbevisninger der hersker i arbejds- eller familiedynamikken. Alt det, som er usynligt for de der optræder, men som trækker i trådene bag kulissen.

Og det er de sorte får, der er det eksplicitte udtryk for det. Som barnet der mobbes i skolegården, er det synlige tegn på et usundt miljø.

Derfor er det sorte får ikke forestillingens egentlige skurk, selv om det på overfladen kan se sådan ud. Men derimod en effektiv sladrehank. Som en anden gul (eller lyseblå) kanariefugl alá den, der med sin død adviserede kulminearbejderne om fare, har de sorte får en rolle der ligner. Ofte er de dog lige så ubevidste om den, som kanariefuglene var.

Som sort får kan du være stolt

Vi skal blive bevidste om, hvad det indebærer at være de sorte får. Og blive tro mod os selv, for ellers går vi i stykker. I den proces får vi måske øje på vores særlige evner som kanariefugl. Og så kan vi begynde at bruge dem positivt til fordel for os selv og andre.

Det samme kan en arbejdsplads, der er heldig at have et sort får med evner som en gul kanariefugl.